Den Spanske regering har gennemført nye regler for EU borgere, der vil flytte til Spanien permanent. Reglerne ligner på mange måder de Danske og burde ikke være et stort problem for nogen. Basalt set skal du kunne forsørge dig selv på den ene eller anden måde, hvis du vil bo i Spanien i mere end 3 måneder af gangen.
For at få permanent opholdstilladelse i Spanien som dansker skal du:
- Have et arbejde eller anden indkomst / eller
- Fornødne ressourcer til at klare dig uden et arbejde
- Har du ingen af delene skal du have en sygeforsikring, enten offentlig fra Danmark eller privat
Systemet er sat i søen for at forhindre, at tilflyttere kommer direkte til landet med behov for socialhjælp eller lignende – hvilket Spanien ganske enkelt ikke har råd til netop nu. Såfremt du har pension, et job, er selvstændig eller har penge på bankbogen er der stadig ikke noget problem – du kan uden videre flytte fra Danmark til Spanien og få en opholdstilladelse.